Du kan være berørt af et sikkerhedsbrud hos vores IT-leverandør DocuBizz
Hvad er der sket?
Der er tale om et hackerangreb rettet mod DocuBizz, hvor uvedkommende har fået adgang til de data, vi har opbevaret hos dem.
De berørte oplysninger har ligget i DocuBizz. Her opbevares typisk leverandørfakturaer, faktura, arbejdskort, lejekontrakter, salgsmapper og slutsedler, som har følgende personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, email, cpr-nummer, bilens registreringsnummer, reg- og kontonummer samt kørekortnummer.
DocuBizz har oplyst, at data ikke er slettet eller gået tabt, men der har været uautoriseret adgang til hele datasættet.
Foranstaltninger
Vi har straks anmeldt sagen til Datatilsynet, og DocuBizz har anmeldt sagen til politiet. DocuBizz arbejder intensivt på at genetablere sikkerheden og har informeret os om, at alle data vil være tilgængelige igen indenfor få dage.
Vi følger deres reetableringsarbejde tæt, og vi har iværksat supplerende interne foranstaltninger for at minimere skadevirkninger samt for at undgå lignende brud fremadrettet.
Sandsynlige konsekvenser
Det er vores vurdering, at bruddet kan have konsekvenser som: Risiko for identitetstyveri eller identitetssvig Økonomisk skade i tilfælde af misbrug af oplysninger.
Risiko for at modtage falsk sms eller e-mail der ligner, at den er fra DocuBizz eller Frimann Biler, og som kræver flere oplysninger af dig, typisk betalingsoplysninger eller indeholder mistænkelige links. Det kan føre til økonomisk skade.
Konsekvenserne kan potentielt vise sig både nu og i fremtiden.
Vi opfordrer dig til følgende
Vær særlig opmærksom på mistænkelige henvendelser, især ved anmodning om personlige oplysninger eller betalinger. Overvej om du bør beskytte dine oplysninger yderligere, f.eks. via spærring af kort eller anmeldelse til relevante myndigheder ved mistanke om misbrug.
Kontakt straks politiet, hvis du udsættes for afpresning eller oplever misbrug af dine oplysninger. Følg generelle råd om cybersikkerhed og god digital adfærd, som du bl.a. finder på: Datatilsynets hjemmeside og sikkerdigital.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til denne sag, er du velkommen til at kontakte os direkte på mail:
info@frimann.nu
Vi følger deres reetableringsarbejde tæt, og vi har iværksat supplerende interne foranstaltninger for at minimere skadevirkninger samt for at undgå lignende brud fremadrettet.
Opfølgning
Vi informerer dig direkte, hvis vi får nye relevante oplysninger om bruddet, og vi står til rådighed for eventuelle spørgsmål om dine rettigheder og muligheder.
Med venlig hilsen
Kim Frimann